mandag den 29. december 2008

At komme ud i alle hjørner! - hvor svært kan det være??

Første halvdel af de musikalske legestuer er afviklet,

Det er sket med MEGET vekslende deltagelse.
Der har været fra 0,000 % deltagelse til 99.9 % deltagelse i legestuerne.
Fra musiklærernes evalueringer efter hver legestue, ses at der er brug for meget mere samtale om hvad det er vi har gang i.

Derfor holdt vi evalueringsmøde d. 21. november mellem Dagplejens pædagoger, Musiklærerne og børnebibliotekarerne, for at afklare hvad der er gået godt og mindre godt, og hvad vi kan forvente af hinanden.
På mødet mødet blev vi enige om at fastholde tidspunkterne, som tilgodeser Dagplejepædagogernes arbejdstider (for at de kan deltage ved modtagelse af børn og forældre i legesúerne).
At programmerne skulle udformes mere appellerende, og uddeles i god tid før legestuerne, for at forældrene kan planlægge deres deltagelse.
At der skal uddeles en reminder i form af et "Forældrebrev" med tilmeldingsblanket, uddelingen sker via dagplejen, kort før legestuen.
At tilmelding er ønskelig men ingen nødvendighed.
At Musiklærerne skal inviteres til det næste møde hvor samtlige gruppekoordinatorer deltager, for at få ansigter på hinanden, og for at udveksle synspunkter om "hvad vi synes ville være godt hvis".
At børnene fremover vil få uddelt et rytmeæg forud for den første legestue, for at de og forældrene kan "blive nysgerrige".
  • Desværre kom dagplejen tilbage med den melding at det er en alt for omstændelig arbejdsgang med tilmelding til de musikalske legestuer via dagplejerne!
    Hverken Musikskolen eller Bibliotekets skranke kan klare den ekstra belastning af telefonvagtsystemet, hvis man her skal tage mod tilmeldinger og holde styr på datoer antal personer o.s.v.
    Derfor indeholder forældrebrevet, der deles ud via dagplejen kommer til at give to muligheder for tilmelding.
    indsendelse pr post eller e-mail til undertegnede.
    Så finder jeg ud af det derfra.

Også de første koncerter og teaterforestillinger har fundet sted.

Deltagelsen ligger mellem 0,000 % deltagelse til 50 % deltagelse
0,00 Procenterne ligger findes i de samme områder, hvor legestuerne ikke blev besøgt.

Det er besluttet at gøre koncerterne åbne for alle børn mellem 2 og 3 år.
For

At få samlet så mange at der bliver en god stemning,
At forældre kan komme til flere koncerter med deres barn

Vi holder styr på deltagelse fra de enkelte områder ved at dele gratis, billetter ud til de dagplejebørn der "hører til området".

Og opkræver så 25,- i entre af øvrige deltagere, så håber vi der er råd til Rytmeæggene, de er bestilt!

Ulla har fået problemer med stemmen, skal hvile den frem til 1. marts, så vi må lægge koncerterne lidt om. Det var godt jeg fik det at vide inden jeg havde trykt alle de nye programmer!